fbpx

SOLVEIG LUNDBÆK Brudekjoler søger:

Beklædningshåndværker/skrædder, gerne med flere års erfaring. Tiltrædelse snarest muligt.

Er du en glad, frisk person og har lyst til at være en del af et lille engageret og meget kvalitetsbevidst team, så er du lige præcis den vi søger…

SOLVEIG LUNDBÆK har beskæftiget sig med brudekjoler & tekstil i mere end 30 år. I dag skaber vi udelukkende unikke personlige brudekjoler, der alle designes og skræddersyes i vores smukke 200 kvm nye Atelier Axeltorv i hjertet af Fredericia og trafikalt velplaceret i Danmark.

Atelier Axeltorv rummer både det smukke kjoleatelier og vores værksted, her er åbent og lyst og alt er meget transparent for vores brude og teamet.

Vi arbejder oftest ud fra vores unikke SOLVEIG LUNDBÆK BUTTERFLY kollektion. Stilen er moderne, florlet og med en ren nordisk designattitude. Bruden er en central del og er med i hele vores designproces og skaber på den måde hendes personlige drømmekjole med lige præcis det snit der klæder hende allerbedst. Vi udvikler konstant på vores bæredygtig tilgang, som ligger os meget på sinde.

Vi står sammen som et team i alle situationer, også når der er pres på. Vi elsker glæde, skønne brude, smukke materialer, nordisk stil og det fineste håndværk.

Vores forventninger:
• Du brænder for håndværket og de smukke materialer
• Du har stor syerfaring og går meget op i at levere kvalitet ned til mindste detalje
• Du er parat til at gå forrest med varierende arbejdsopgaver og et til tider højt tempo
• Du er udadvendt, serviceminded og en teamplayer med godt humør
• Du går ikke på kompromis
• Du har med fordel erfaring fra lignende stilling
• Du kan arbejde selvstændigt
• Du har overblikket i processen samt en konstruktiv og struktureret tilgang til opgaverne.

Vi tilbyder:
• Som udgangspunkt en fuldtidsstilling
• Du arbejder kun med kvalitetsmaterialer
• Alle vores brudekjoler skabes fra bunden
• Vi udvikler os bæredygtigt
• Kollegaer med passion for faget
• Et langvarigt samarbejde med nye udviklende opgaver i en virksomhed i vækst
• Løn efter kvalifikationer

Dine arbejdsopgaver:
• Syning af brudekjoler både på de nyeste industrimaskiner og i hånden.
• På sigt tilskæring.
• Fremstilling af slør m.m.
• Deltage i fittings af brudekjoler og kundekontakt.

Ønsker du at høre mere om stillingen kan du ringe på M: 25264111 og sende en ansøgning til: Solveig Lundbæk – E: design@solveiglundbaek.dk /

Vi glæder os til at høre fra dig!

SOLVEIG LUNDBÆK

Axeltorv

Dalegade 61
7000 Fredericia
Danmark

 
 
 
T: +45 25264111
E: design@solveiglundbaek.dk

Åbningstid

Efter aftale